Woodward

Woodward Canyon Artist Series #28 2019 14,8% 75 cl.

På lager
Tilbudspris 499,00  DKK Til 649,00  DKK
  • Hurtig levering - 1-3 hverdage
  • Gratis fragt - ved køb over 795,-
  • Billig fragt - 49,- til pakkeshop
  • Click & Collect i Butikken
Specifikationer
  1. Brand
    Brand
    Woodward
  2. Produkttype
    Produkttype
    Rødvin
  3. Stilarter
    Stilarter
    Rødvin
  4. Fadlagring
    Fadlagring
    Egetræs fade
  5. Land
    Land
    USA
  6. Smag
    Smag
    Kraftig
  7. Alkoholprocent
    Alkoholprocent
    14,8%
  8. Størrelse
    Størrelse
    75 cl.
Beskrivelse

Artist Series er en amerikansk rødvin fra Washington State lavet primært på Cabernet Sauvignon. Woodward Canyon er vingården bag, i dag en ikonisk vingård, der spillede en stor rolle i, at Walla Walla Valley fik sin egen AVA tilbage i starten af 1980’erne (AVA=American Viticultural Area, svarende lidt til det franske ’AOC’ eller italienske ’DOC’). Vinene fra Woodward Canyon blev hurtigt eftertragtede og gården regnes i dag blandt topproducenterne i Washington State. Woodward Canyons første kommercielle årgang var 1981 og her dedikeredes etiketten til en af Walla Walla Valley’s pionerer indenfor landbrug, Mr. A.P. Woodward, som vingården er opkaldt efter. Det blev starten på The Dedication Series, som de følgende 25 år havde skiftende motiver af vigtige personer for Walla Walla og i dag kendes som Old Vines. Denne serie blev udvidet med 1992-årgangen, da en kunstner i Portland, Oregon efter en smagning tilbød, at Woodward Canyon kunne bruge hendes billeder. Samtidig havde Woodward Canyon en ny vin på trapperne, og således blev Artist Series født. I dag er Artist Series hovedvinen fra Woodward Canyon, og den bærer til stadighed et nyt motiv hvert år af en kunstner fra den amerikanske vestkyst. Artist Series er altid arkeautentisk Washington State ved det, at den altid forener fuldfed amerikansk frugt og lidt ristet fad med en mere fransk inspireret struktur og evne til at lagre. At smage en 20 gammel Artist Series er en formidabel oplevelse, der stadig har masser af frugt, og hvor der er kommet klassisk Bordeaux-agtig udvikling til i form af tobaksblade, grafit/blyantspid og skovbund. Artist Series kan være fristende at drikke i sin sprudlende ungdom, men den honorerer også flot at blive lagret i mange år.

Artist Series er i 2019 lavet af 93% Cabernet Sauvignon og 7% Petit Verdot. Den er lagret i egetræsfade i 22 måneder, 68% nye. Kunstneren er i 2019 Anna Brones.


Farve: Dyb rubin med næsten lilla kant.
Duft: Eksplosiv duft af tørrede blomster, modne solbær og cassis, sorte kirsebær, lidt solbærblad og -kvist, næsten lidt oliven eller middelhavsurter, en snert grafit og rige fadnoter af chokolade, friskmalet kaffe, vanilje og sødlig trærøg.
Smag: Smagen er arketypisk Artist Series med fed, rig frugt og masser af modne tanniner, der holder det hele på plads for fuld plade af definition og balance. Den ruller langsomt og selvsikkert over ganen for at slutte saftigt og levende. Sanserne kalder straks på næste mundfuld. En meget komplet vin.

Serveringsforslag: Serveres let afkølet til din fyldige livret fra nu og i mindst ti år endnu, formodentlig også tyve.