En verden af Nikka whisky
Hos Romdeluxe finder du flere af Nikkas anerkendte flasker, der hver især viser forskellige sider af deres håndværk:
- Nikka Whisky From the Barrel er en kraftfuld og kompleks blended whisky, hvor balance og dybde går hånd i hånd.
- Nikka Days er derimod blød, let og frugtig – perfekt til dem, der er ved at sejle ud på deres første whiskyrejse.
- Nikka Yoichi og Nikka Miyagikyo byder på hver sin single malt-oplevelse fra Nikkas to ikoniske destillerier. Yoichi har typisk mere kant og røg, mens Miyagikyo trækker i en mere frugtig og blomstrende retning.
Nikka formår noget, de færreste kan: De forener det klassiske med det moderne og skaber whisky, der er både tilgængelig og kompleks på samme tid. Det er whiskyer, man kan nyde lige så vel i stævnen af en fiskekutter som foran pejsen med uldsokkerne trukket op.
Japansk whisky med global appel
Det, der gør Nikka så fascinerende, er deres evne til at eksperimentere uden at gå på kompromis. Tag for eksempel deres brug af Coffey stills, en type kolonnedestillation, der normalt bruges til grain whisky, men som Nikka med stor succes også anvender til malt.
Deres tilgang har givet dem international anerkendelse og gjort dem til et naturligt valg for samlere, bartendere og whiskyelskere verden over. Er du nysgerrig på japansk whisky, er Nikka det helt rigtige sted at starte.
Du kan altid dykke videre i vores fulde udvalg af whisky, hvor du finder mange flere oplevelser på flaske.
Kast tovværket og smag på Japanske lækkerier
Hos Romdeluxe står vi klar til at guide dig sikkert gennem Nikkas fascinerende univers. Uanset om du leder efter en introduktion til japansk whisky eller noget med lidt mere kraft og dybde, hjælper vi dig med at finde den rette flaske.
Har du spørgsmål eller brug for en anbefaling? Giv os et kald på +45 21 22 27 63 eller send en mail til [email protected] – vi sætter gerne kurs mod nye smagsoplevelser sammen med dig.