En hyldest til Isle of Skye
Caisteal Chamuis betyder "Castle Camus" og henviser til en historisk ruin på Isle of Skye. Det også en fortælling om tågede kystlinjer, ældgamle klaner og det barske, men dragende liv i det nordvestlige Skotland. Denne whisky tager dig med på en rejse gennem tiden, hvor man tydeligt fornemmer, at det er Mossburn Distillers, folkene bag Torabhaig, der står bag flasken.
Lagret med omhu
Caisteal Chamuis 12 year old er et pragteksempel på, hvad en dobbelttilgang til lagring kan tilføre en whisky. Den første modning sker i refill og first fill amerikanske egetræsfade, hvorefter den flyttes til friske bourbonfade. Det tilføjer dybde, vaniljesødme og noter af brændt egetræ, uden at den røgede karakter forsvinder. Tværtimod bliver den mere afrundet og tilgængelig for dem, der gerne vil opleve røg uden at drukne i den.
Smagen af kyst og bananfritter
Med noter af karameliserede nødder, forkullet træ og mandler, er denne whisky alt andet end kedelig. Der er også lidt smag af bananfritter og brun farin at finde i afslutningen, hvilket giver et overraskende strejf af sødme. Den maritime karakter føles medrivende – som en god kystvandring med vinden i ansigtet og havets salt i luften.
På trods af de mange smagsindtryk harmonerer det hele på forunderlig vis. Vi anbefaler mange at prøve Caisteal Chamuis, så de selv kan opleve kompleksiteten.
Whisky med substans
Caisteal Chamuis er ikke bare endnu en blended malt. Den formår at fange det bedste fra forskellige destillerier og binde det sammen i et udtryk, der appellerer til whiskyelskere med hang til eventyr og røg. Det er en god introduktion til røget whisky, men også et oplagt valg for den erfarne entusiast, der søger noget, der er lidt uden for alfarvej.
Du finder den selvfølgelig i vores udvalg af whisky, hvor vi har et bredt sortiment af både skotske klassikere og nyere favoritter fra både USA, Canada og Japan.
Kurs mod røgens slot
Har du spørgsmål, eller mangler du en rorgænger til at finde vej i whiskyens røgslør? Så smid os en linje på [email protected] eller giv os et kald på +45 21 22 27 63. Vi hjælper dig gerne i land med en Caisteal Chamuis eller en anden whisky, der passer til dit smagskompas.