Terra Blanca Arch Terrace Syrah er en stor og fyldig rødvin fra Red Mountain i det sydøstlige hjørne af Washington. Syrah’en gærer sammen med en knivspids Viognier – ligesom man kender det fra Côte Rôtie i det nordlige Rhône – og det bidrager til vinens enormt flotte aroma. 2016 var et langt og varmt år på Red Mountain – og winemakeren kalder selv 2016 for sin yndlingsårgang til dato! Vinen er i øvrigt lagret på franske egetræsfade.
Farve: Dybrød.
Duft: Springer op af glassset med blandt andet blåbær, kirsebær, tobak, cedertræ og varme krydderier.
Smagsnoter: I smagen finder man igen masser af blåbær, hints af røg og bacon samt en lang eftersmag med et let fadpræg.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, gerne til kraftige retter, fx ribeyes, andesteg eller lam.