En Spätlese fra Schloss Saarstein og deres berømte mark, Serriger Schloss Saarsteiner. Meget modne druer fra den mest prominente del af marken, som ligger på voldsomt stejl bakke ned til Saar-floden, har givet en vin med cirka 70 gram sukker per liter – og masser af syre! Den smager allerede forrygende, men er også en god kandidat til en forholdsvist billig vin du kan lægge til side til om 10 (eller 20) år.
Farve: Let strågylden.
Duft: Stenfrugt (abrikos, fersken), citrusskaller, saftig pære og hvide blomster.
Smagsnoter: Masser af cremet fylde, sødme og gudskelov tårnhøj syre. Smuk og perfekt Saar-Riesling!
Serveringsforslag: Nyd den afkølet, fx til modne oste eller lette, lyse desserter.