En vidunderlig, (næsten) tør riesling fra Schloss Saarstein ved byen Serrig i det sydligste Saar. Druerne til den tørre vin høstes lidt tidligere, og kommer i dette tilfælde fra mindst 25 år gamle stokke på den midterste del af husets famøse mark, Serriger Schloss Saarstein. Frisk, ren og sprød!
Farve: Ganske let gylden.
Duft: Lækker duft af citronsorbet, pære og melon.
Smagsnoter: Slank og læskende vin med høj syre, moden frugt, krydrede noter af urter og kardemomme og – til sidst – et lille touch af sødme.
Serveringsforslag: Nyd den kølig, fx til sushi, aspargesrisotto eller ost.