A.H. Riise

A.H. Riise producerer en rombaseret spiritus, som er utrolig populær, da smagen ligger i den absolut sødeste ende af skalaen – noget som kunderne heroppe i det kolde nord er rigtig glade for. 

Produkterne kunne indtil d. 25. maj 2021 klassificeres som rom, men efter denne dato trådte en ny EU-lov i kraft, hvor rom ikke må indeholde mere end 20 g sukker pr. liter, for at en rom er ægte. A.H. Riise kalder derfor nu deres aftapninger 'Superior spirit drink made of premium matured rum'.

Varer 1-36 af 39

Side
pr. side

Hvem er A.H. Riise?

Brandet A.H. Riise er opkaldt efter den danske apoteker Albert Heinrich Riise, som oprindeligt kom fra Ærø. I årene 1838-1878 drev han et apotek på St. Thomas i Dansk Vestindien. 

Han var en af datidens iværksættere og opfandt flere forskellige farmaceutiske, alkoholholdige og kosmetiske produkter, bl.a. den velkendte Riises Bay Rum (en slags duftevand/parfume), der var stærkt medvirkende til A.H. Riises senere velstand.

A.H. Riise var også pioner inden for destillation og salg af rom og bitter fra de Vestindiske Øer, som i gamle dage blev brugt som medicin mod maveonder og andre genvordigheder.

Riise opnåede adskillige ærefulde titler og blev både udnævnt til Ridder af Dannebrog og Ridder af den svenske Vasaorden. Han tilbragte sine sidste dage på Frederiksberg, hvor han også er begravet.

Hvor bliver A.H. Riise lavet?

Firmaet bag A.H. Riise Spirits er 100 % danskejet og har deres hovedkontor i Dragør. De er et af Nordens største spiritusproducenter og har et produktkatalog med både gin, likør og bitter.

A.H. Riise-produkterne bliver destilleret og lagret i Caribien og Mellemamerika. Efterfølgende transporteres rommen videre til Flensborg i Tyskland, hvor den endelige blendning og tapning af de enkelte produkter foregår. 

Hvad er Navy-rom?

Navy-rom er opkaldt efter den flåderom, man i gamle dage udskænkede på skibene til søens folk, som en del af deres løn. Den engelske flåderom bestod af rom fra Trinidad, Jamaica, Barbados og Guyana. Den danske flåderom blev blendet i Flensborg af nogle lettere destillater, som gjorde rommen nem at gå til og let at drikke. Navy-rom ses ofte i højere alkoholstyrker, gerne 57,18 %, som er det, man i daglig tale kalder 'gunpowder proof'.

Romdeluxes A.H. Riise-sortiment

I Romdeluxe har vi et stort ønske om at give vores kunder den perfekte smagsoplevelse, uanset om man er til sød rom, naturlig rom eller noget helt andet. Derfor kan du finde stort set hele A.H. Riises produktserie på hylderne i butikken og Romdeluxes webshop. 

Vi kan i flæng nævne produkter som:

A.H. Riises Non Plus Ultra med en dyb, varm duft af krydderier, mynte og appelsinskal.
A.H. Riises creme likør med havsalt og karamel med en lækker flødesmag med en note af mint og kaffe. 
A.H. Riises Signature, et rummeligt blend med et hint af mildhed og varme.
A.H. Riises Xo Reserve med smag af fyldig eukalyptus og noter af hvid te.

og ikke at forglemme en af deres topsællerter – Royal Danish Navy med en sød, rund og fed mundfølelse.

Har du brug for hjælp?

Hos Romdeluxe er en af vores vigtigste opgaver at hjælpe dig godt på vej indenfor køb af spiritus, hvad end det er rom eller andre typer, fx cognac, vodka, tequila m.m.

Skulle du have spørgsmål til specifikke produkter, spiritustyper eller lignende, er du derfor mere end velkommen til at kontakte os på tlf. +45 24 96 55 41, mail [email protected] eller via vores kontaktformular. Vi glæder os til at høre fra dig!