Historien bag Doorly’s
I 1920’erne stiftede Martin Doorly mærket Doorly’s, og i 1992 blev romproducenten opkøbt af RL SEALE.
Siden da blandes og lagres Doorly’s rom på Foursquare Rum Destillery på Barbados, som er en af de førende producenter af rom. Destilleriet blev grundlagt i 1996 af Richard Seale og ligger i St. Philip på øen. Foursquare er kendt for at producere høj kvalitet, traditionelle og modne romvarianter, som produceres ved hjælp af avancerede teknikker og metoder.
Richard Seale er anerkendt indenfor romverdenen, og i 2016 og 2018 blev han kåret som Årets Romproducent ved den prestigefyldte IWSC-konkurrence (International Wine & Spirit Competition). Ligeså har Foursquare-destilleriet også vundet et hav af medaljer for deres kvalitetsrom.
Doorly’s rom lagret på fad
Alle romvarianterne fra Doorly’s har lagret på fad i det antal år, der er angivet på labelen. En information, der er ekstremt vigtigt for Richard Seale, grundlæggeren af destilleriet, der blander og lagrer Doorly’s rom. Seale ønsker nemlig en høj grad af transparens i sine produkter.
Doorly’s rom
Hos Romdeluxe er vi stolte forhandlere af rom fra Doorly’s. I vores sortiment finder du fire fabelagtige rom:
Doorly’s 8 years Fine Old Barbados Rum
Denne rom har lagret i 8 år. Duften er rig med noter af sød karamel, tørrede frugter, krydderier, eg, banan, appelsin og vanilje. Rommen har en smag af bl.a. vanilje, appelsin, krydret tobak, rosin og banan. Alkoholprocenten er på 40 %.
Doorly’s 12 years Fine Old Barbados Rum
Denne rom har lagret i 12 år. Den har en duft af bourbonnoter, rødvin, smørkage samt kiwi og litchi, der bringer friskhed. Smagen er bl.a. kendetegnet ved gylden sirup, ristet kanel, orange og mentol. Alkoholprocenten er 43 %.
Doorly’s 14 years Fine Old Barbados Rum
Rommen her har lagret i 14 år. Når du dufter til den, rammes du eksotiske frugter, engelsk toffee samt en lys ingefærnote. Den har en rig smag af vanilje, rancio, orange og stuvede bær. Alkoholprocenten er 48 %.
Doorly’s XO Fine Old Barbados Rum
Denne premium rom er et blend af rom, der er 6-12 år gamle, og som afslutningsvis lagres i sherryfade. Rommen har en duft af gummi, sherry og krydderier. Smagen er fyldig af rom med nuancer af sherry samt vanilje og nødder. Alkoholprocenten er på 43 %.
Har du brug for hjælp?
Hos Romdeluxe er en af vores vigtigste opgaver at hjælpe dig godt på vej indenfor køb af rom – hvad end det er fra Doorly’s eller andre anerkendte brands.
Har du spørgsmål til specifikke romprodukter, er du mere end velkommen til at kontakte os. Ring på tlf. +45 21 22 27 63, send en e-mail til [email protected] eller udfyld vores kontaktformular. Vi glæder os til at høre fra dig!