JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Batch No. 29 fra Radius Distillery er en let tilgængelig og læskende gin til din gin-tonic. Smagen har eftertryk på æble: det er sorterne Rubens og Ahrista, som tilfører sød frugtfylde til denne gin. Æblenoterne ledsages af citron, havtorn og svag ingefær. Server med masser af is, en halvtør tonic og en æbleskive lavet med mandolinjern (og undgå at putte ekstra citron i – ginnen har rigeligt).
Farve: Klar.
Duft: Superfrisk duft af æble, citrus og lette enebærnoter.
Smagsnoter: Saftig og nem at drikke. Æblesødme, citronskal og fine ingefærnoter.
Serveringsforslag: Kan nydes rent, i cocktails eller med tonic.
Radius Distillery laver moderne fortolkninger af London Dry, med en minimalistisk tilgang til ingredienserne og smagsoplevelsen. Destilleriet kan du finde på godset Oremandsgaard i Præstø, hvor deres to sydtyske kobber-stills er centrum for de fleste aktiviteter. Der laves gin og dansk æblebrændevin med råvarer fra destilleriets egen æbleplantage og godsets økologiske høst. Holdet bag kedlerne har baggrund i medicinalforskning, og mens processerne er stramme og produktionen sat op som et laboratorium, så er horisonten bred og lysten til konstant at eksperimentere utrættelig. Derfor kan du, udover klassikerne, altid forvente at finde sæsonens nye gins der i små oplag repræsenterer årstiden og naturens tilgængelighed.
Batch No 18 blev i destilleriets første år kåret som én af årets bedste 5 gins globalt, af anmelderen Michael Sperling.
ABV 43%