Port Askaig 100 Proof

529,00 dkk
Varernummer: 50199112

På lager

Port Askaig 100 Proof er en single malt whisky fra et ”hemmeligt” destilleri på Islay. De ”100 Proof” kommer fra den gamle britiske skala til at måle alkohol, og kan oversættes til 57,1% alkohol. Det rygtes, at det er Caol Ila der leverer whiskyen til denne aftapning. Port Askaig 100 Proof blev belønnet med hele 96,5 point i Jim Murrays Whisky Bible 2017 – og det er meget, selvom han er gavmild!
Farve: Let gylden.
Duft: Skøn og klassisk Islay-duft af røget bacon, udslukt bål og våde sten.
Smagsnoter: Mineralsk og sprød. Kalk, krydrede kanelnoter, lidt mælkechokolade og kaffe.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, men tilsæt gerne et par dråber vand.

Port Askaig er en serie af whiskies fra Elixir Distillers. Brandet er opkaldt efter byen af samme navn, som ligger på Islays østkyst og i hundredvis af år har været kendt som ”porten til Islay”. Herfra og -til er mange smuglere og whiskyfans sejlet gennem årene, og navnet er nærmest blevet synonymt med røg og tang og tjære. Tæt ved byen ligger også destillerierne Caol Ila og Bunnahabhain, som rygtes at spille hovedrollerne i flere af aftapningerne.

Fra Port Askaig kan kystlinjen på den nærliggende Isle of Jura skimtes på en klar dag, og det er denne kystlinje, der er motivet på etiketten på Port Askaig-aftapningerne.

ABV 57,1%

Varenummer50199112