JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Plantation Barbados Vintage 2011 er en limited edition rom fra West Indies Rum Distillery, frigivet i efteråret 2020. Den er tappet ved 51,1% alkohol (uden tilsat sukker) efter i alt 9 års lagring. Og netop lagringen er værd at nævne - ifølge Plantation har disse fade ligget i en helt særlig og sjældent besøgt afkrog af destilleriet, som kun kan tilgås via en skjult gang, som det kun er master distilleren og master blenderen, der kender til. I dette hemmelige paradis har rommen slumret på bourbonfade i 4,5 år, før den tog turen med skib over Atlanten til Cognac, hvor der ventede yderligere 4,5 år – denne gang på Maison Ferrands egne fade.
Farve: Dyb ravgylden.
Duft: Bølge efter bølge af hasselnød, kanel, ingefær og egetræ – så mere frugtige noter af rosin, citrusskal, sveske og mandel.
Smagsnoter: Smagen er flot fyldig og med en lækker ”naturlig” sødme. Nøddeagtige noter igen, men også karamel, chokolade, muskatnød.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
Til nørderne kan oplyses, at det totale indhold af volatile substances er 306 g/hL AA og ester-indholdet 120 g/hL AA.