- ProdukttypeRom
- BrandMhoba Rum
- StilarterHvid rom
- FadlagringUlagret
- LandSydafrika
- SmagCitrus noter
- Alkoholprocent58%
- Størrelse70 cl.
Mhoba Pot Stilled White er en ulagret rom lavet på den friske saft af Nkomazi-sukkerrør fra Malalane i Sydafrika. Sukkerrørene høstes og trimmes ved håndkraft, og den gærede saft destilleres på pot stills af stål og kobber, som master distiller Robert Greaves selv har bygget. Hver destillation deles op i forskellige fraktioner – de såkaldte cuts. Robert gemmer de bedste cuts fra flere destillationer til denne aftapning. Perioden, de er opsamlet i, fremgår af flaskens etikette. Rommen er tappet ved 58% alkohol.
Farve: Klar.
Duft: Lækker næse med mange forskellige lag. Frisk mynte, abrikos, kold yogurt, tropisk frugt.
Smagsnoter: En fedmefuld og kraftig rom. Sukkerrørsnoter, citrus (lime og grapefrugt), safran.
Serveringsforslag: En rom der kan nydes rent eller bruges i cocktails, fx klassiske daiquiris!
Når snakken falder på rom, er Sydafrika måske ikke det første land, du tænker på. Men i Onderberg-distriktet af Mpumalanga gemmer der sig en perle af et destilleri, Mhoba Rum, som de fleste romnørder burde kende til. Og det gør de nok også inden længe!
Robert Greaves’ familie har dyrket sukkerrør siden 1980’erne, men det var ikke før 2013 at de første klare dråber rom løb fra de hjemmelavede destillationsapparater. Idéen kom efter et besøg på Mauritius. Efter mange (i begyndelsen mislykkede) forsøg, fik Robert i 2015 licens til at lave rom i større skala, og siden har Mhoba taget spiritusverdenen med storm med sin suveræne Pure Single Rum.
Hele processen foregår på firmaets egen estate – alt fra dyrkningen, høsten og presningen af sukkerrøret til destillationen på hjemmebyggede stills og aftapningen på flasker med hjemmefremstillede etiketter. Selv pressen, der udvinder saften fra de helt unikke Nkomazi-sukkerrør, har Robert selv bygget! Der er i det hele taget mange tilfælde, hvor hans ingeniørbaggrund kommer ham til gode på destilleriet, men han er heller ikke bange for at søge rådgivning og feedback hos mere erfarne romfolk, og Foursquares Richard Seale skulle angiveligt have været en vigtig sparringspartner i Mhobas spæde begyndelse