James Eadie Glenlossie 10 Years

På lager
Kun 2 tilbage
689,00 DKK
  • Hurtig levering - 1-3 hverdage
  • Gratis fragt - ved køb over 795,-
  • Billig fragt - 49,- til pakkeshop
  • Click & Collect i Butikken
Beskrivelse

James Eadie Glenlossie 10 Years Old er en single malt whisky fra et skotsk destilleri i Speyside – ét af dem, man ikke ser så tit som single malt. Her har James Eadie fundet et eksemplar destilleret i 2010, som er lagret 10 år på et fad af typen recharred hogshead, og i flot stil tappet ved cask strength (54,3% alkohol). Der er produceret i alt 343 flasker.

Farve: Let gylden.
Duft: Frugtig duft af lemon curd, banan, flormelis, æble og vanilje.
Smagsnoter: Klassisk Speyside med masser af malt, lidt honning, æble og vaniljesukker.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand eller to.

Glenlossie ligger i Speyside og blev grundlagt i år 1876. Destilleriet producerer en relativt let og elegant stil, og det meste af produktionen bruges i blends – selv hos uafhængige aftappere er den relativt sjælden som single malt! I januar 2018 lukkede man midlertidigt produktionen ned for at opgradere udstyret i destilleriet, med en genåbning planlagt i maj 2019.

James Eadie var et berømt navn i 1800-tallets whiskykredse, hvor det, sammen med et karakteristisk ”X” prydede flaskerne med en eftertragtet blended whisky lavet på en hemmelig opskrift. James Eadie var først og fremmest brygmester og hans whisky blev oprindeligt kun skænket ud til familie og nære venner, men da den samtidige whisky-skribent, Alfred Barnard, først smagte de sjældne dråber, blev James Eadies blend fast inventar i mere end 300 engelske pubber!
I dag er James Eadies tip-tip-oldebarn, Rupert Patrick, bag roret, og udover at producere en ”genskabt” version af det berømte blend, Trademark ”X”, frigiver firmaet også small batch- og enkeltfadsaftapninger fra en stribe skotske destillerier.

ABV 54,3%