JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
- BrandHighland Park
- StilarterSingle Malt
- LandOrkney Islands
Highland Park Twisted Tattoo er en 16 år gammel single malt whisky fra Skotlands nordligste destilleri. For første gang nogensinde har Highland Park blandet whisky lagret på first-fill bourbonfade og whisky lagret på Rioja-vinfade – og vi skal love for det virker! Den er tappet ved 46,7% uden tilsat farvestof, og flasken er designet i samarbejde med tatovøren Colin Dale.
Farve: Let rosa gylden.
Duft: Frugtig duft (ferskner, jordbær) som også viser honning, cedertræ og en fjern tørverøg.
Smagsnoter: Man mærker rødvinsfadene i en let smag af skovbær og solmodne ferskner, og det står virkelig godt til bourbonfadets vanilje og den honningagtige lyngrøg som ligger i baggrunden.
Serveringsforslag: Nyd den rent, evt. med en dråbe vand.
Highland Park er ét af to destillerier på den nordlige øgruppe, Orkney, og dermed et af verdens mest afsidesliggende destillerier. Det blev grundlagt i 1798 af Magnus Eunson, som efter sigende var præst om dagen og illegal brændevinsbrænder om natten. Året er altså ikke tidspunktet whiskyen først blev produceret - blot det år hvor myndighederne fik nys om Magnus’ foretagende. I dag er Highland Park ikke nogen lille og hemmelig virksomhed, men et af verdens mest kendte og respekterede destillerier!
Highland Park bruger primært sherryfade, og disse får de specialfremstillet i Jerez, hvor de fyldes med oloroso-sherry. Her ligger de cirka 2 år før de sendes til Orkney. Whiskyen har typisk en snert af røg og malten ryges med tørv fra Hobbister-heden, hvor tørven består overvejende af kompakte lag af delvist nedbrudt lyng. Netop denne lette lyng-røg er en signatur-note i Highland Parks whisky.
ABV 46,7%