Highland Park

Highland Park 18 years

På lager
Kun 3 tilbage
999,00  DKK
  • Hurtig levering - 1-3 hverdage
  • Gratis fragt - ved køb over 795,-
  • Billig fragt - 49,- til pakkeshop
  • Click & Collect i Butikken
Specifikationer
  1. Brand
    Brand
    Highland Park
  2. Stilarter
    Stilarter
    Single Malt
  3. Land
    Land
    Orkney Islands
Beskrivelse

Highland Park 18 Year Old er en vaskeægte whisky-klassiker. Denne 18-år gamle single malt viser hvorfor det gamle destilleri på Orkney er så velanset; her er lette røgnoter, tørret frugt og behagelig sødme i en perfekt forening af kompleksitet og letdrikkelighed. Whiskyen har tilbragt 18 år på sherry-seasoned fade af amerikansk eg og er tappet ved 43% alkohol uden tilsætning af farvestof.

Farve: Skinnende guld.
Duft: Sagte røgtoner stiger op af glasset sammen med bløde toffeenoter, honning og tørret frugt.
Smagsnoter: Rund og balanceret. Espresso, kanel, abrikos og toffee med en lang, varmende eftersmag.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand.

Highland Park er ét af to destillerier på den nordlige øgruppe, Orkney, og dermed et af verdens mest afsidesliggende destillerier. Det blev grundlagt i 1798 af Magnus Eunson, som efter sigende var præst om dagen og illegal brændevinsbrænder om natten. Året er altså ikke tidspunktet whiskyen først blev produceret - blot det år hvor myndighederne fik nys om Magnus’ foretagende. I dag er Highland Park ikke nogen lille og hemmelig virksomhed, men et af verdens mest kendte og respekterede destillerier!

Highland Park bruger primært sherryfade, og disse får de specialfremstillet i Jerez, hvor de fyldes med oloroso-sherry. Her ligger de cirka 2 år før de sendes til Orkney. Whiskyen har typisk en snert af røg og malten ryges med tørv fra Hobbister-heden, hvor tørven består overvejende af kompakte lag af delvist nedbrudt lyng. Netop denne lette lyng-røg er en signatur-note i Highland Parks whisky.

 

ABV 43%