Habitation Velier Hampden 2011 LFCH

799,00 dkk
Varernummer: 50643721

På lager

Hampden LFCH 7 Years Old er en rom fra et af Jamaicas mest ikoniske destillerier. Hampden har længe produceret superfunky høj-ester rom, men denne aftapning fra italienske Velier ligger faktisk i den lavere ende af ester-skalaen med 231,3 gram estere pr. hektoliter ren alkohol. Den 7 år lange tropiske lagring og aftapningen ved fadstyrke har dog bevirket, at rommen er utroligt koncentreret og kompleks!

Farve: Gylden.
Duft: Vanilje, fransk nougat, bananer og pistacie.
Smagsnoter: Koncentreret og intens, med noter af ingefær, nødder og mere banan.

Serveringsforslag: Kan nydes rent, med en dråbe vand, eller i cocktails hvis du nænner det!

Lyden af navnet ”Velier” får en helt særlig følelse frem hos romnørder. Gang på gang formår masterminded bag firmaet, Luca Gargano, at chokere og henrykke romverdenen med udgivelser der sætter nye standarder for kvalitet, gennemsigtighed og nørderi.

Veliers ry for exceptionel kvalitet cementeredes allerede i ’00’erne med en perlerække af kompromisløse demerara-rom. Disse flasker er i dag højdemålet af kultrom og skifter ejere for astronomiske summer på spiritusauktioner verden over. Senere er firmaet blevet kendt for tropisk lagret Caroni, en særegen rom fra et nu lukket destilleri på Trinidad, med noter af røg, tjære og bacon. En ”acquired taste”, men når først du har den…

Sammen med Foursquares Richard Seale er Luca standhaftig (og højlydt) modstander af tilsætningsstoffer eller fusk med aldersbetegnelser, og derfor sætter Veliers nyeste serie af rom, Habitacion Velier, gennemsigtigheden i højsædet. På etiketten blotlægges stolt enhver detalje om produktionen, lige fra ”angel’s share” til ester-indhold.

ABV 60,5%

Varenummer50643721