Fable Whisky

Fable Whiskysmagning - Torsdag d. 3. Februar kl. 19.00

350,00 dkk
Varernummer: 100022

På lager

Her tilbyder vi en virkelig spændende smagning af en helt ny serie af fabelagtige whiskies fra den uafhængige aftapper Fable Whisky.

De laver single cask aftapninger ved fuld fadstyrke som passer rigtig godt til vores egen filosofi, i de aftapninger vi selv laver inden for rommens verden.

Vi er så heldige at have fået hvis ikke den førende, så i hvertfald en af de aller ypperste inden for whiskyens verden, til at kigge forbi butikken, for at fortælle og inspirere jer med denne nye serie.

Tommy Oddmar Seilen er manden som sammen med importøren Sprit & Co har fået dette brand til Danmark.

Så her kommer både fakta og røverhistorier fra Hestens egen mule.

Der er kun 25 pladser til denne smagning så det gælder om at være hurtig på tasterne.

 

Smagningen afholdes i butikken i Horsens, d. 3 februar 2022 kl. 19.00

 

Smageprogrammet er som følger:

Fable Chapter 1 Clanyard (Caol Ila)

Fable Whisky – Chapter 2 “Folk” (Linkwood)

Fable Chapter 3 Moon (Dailuaine)

Fable Chapter 4 Bay (Benrinnes)

Fable Chapter 5 Hound (Mannochmore)

 

Der vil blive serveret en lækker sandwich i pausen

 

Herunder kan du læse lidt mere om Fable Whisky

Fable Whisky er en uafhængig “single cask whisky bottler”, hvis identitet er bygget op omkring kunsten af storytelling, animation og illustrering. Fable vækker legendariske myter til livs via deres storytelling, som influerer og matcher profilen af deres nøje udvalgte single malt whiskies.

 

Fable og kunsten af storytelling

 

Som navnet antyder, er Fable-brandet bygget op omkring kunsten af historiefortælling.

Det hele startede med idéen om at bringe liv og kendskab til gamle folkefortællinger. Fable’s første udvalgte fabelhistorie omhandler legenden om ‘The Ghost Piper of Clanyard Bay’, hvilket er en historie, der stammer fra Skotlands sydvestkyst, tæt på Stranraer. Deres vision var at skabe en fængslende unik verden af ​​mystik og fantasi, der tager forbrugerne med på en rejse af spænding og opdagelse.

For at skabe dette univers samarbejdede Fable-teamet med kunstneren, Hugo Cuellar og flere andre kreative sjæle. Dette samarbejde skabte i fællesskab en fortryllende verden, hvorfra kunstneriske etiketillustrationer fremhæver karakterer og scener fra historiens elleve kapitler. Hvert kapitel har en tilhørende whisky, som matcher historien på sin helt egen og unikke måde.

 

Fable’s version af Legenden om “The Ghost of Clanyard Bay”

Der lå engang en lille bosættelse på en klippeskrænt ved kysten i Skotlands vilde sydvestlige hjørne. De fire kompaspunkter ville føre dig andre steder hen – øst til grænserne, nord til landets hjerte, syd til gletsjersøer og vestpå med båd over det kolde hav, men de lokale blev på klippen.

For landet her, som skulle have været ufrugtbar, var bemærkelsesværdigt rigt til landbrug (hvilket var en velbevaret hemmelighed).

Som offer for regn, var de barske folk, der boede her lige så hårde som granitklippen under deres fødder. Men de klagede eller lod sig ikke skræmme, kun ved én besynderlig hændelse.

På stormfulde nætter, når månen næsten var druknet, forekom der uhyggelige skrig fra under dem. Der, hvor skurrende bølger mødte den barske bugt, stod en hulende grotte.

Grotten var efterladt uberørt, indtil en dag da jorden optøede, og en gammel ‘piper’ (sækkepibeblæser) dukkede op med en jagthund. Den strithårede hund var lige så grå som sin ejers skæg. Piperen var uden tvivl den fineste i området (ligesom hans far var før ham).

Hans sækkepibe var primitivt fremstillet, men alligevel kom der en munter lyd fra instrumentet, som endda stoppede kragernes skrig. Ingen havde hørt sådanne muntre melodier før.

Ledsaget af sin trofaste hund vovede piperen sig ind i grotten og spillede dristigt på sin sækkepibe. De lokale turde ikke følge med og ventede ved indgangen og lyttede.

Som timerne gik, blev melodierne mere og mere støjsvage, indtil der slet ikke var nogen lyd tilbage. Pludselig løb hunden, der tidligere var helt behåret, ud af grotten og hylede uden et eneste hår tilbage på dens sitrende krop.

Dybt under jorden fortsatte piperen med at spille, mens feerne råbte og forbandede ham til at gå. Men han gik videre med en skræmmende kulde omkring ham, mod et fjernt lys.

Musikken hævede sig over de frygtelige råb, indtil piperen nåede grottens indre. Piperen var nu i øjet af en frygtelig storm, men det stoppede ham ikke fra at spille videre på instrumentet.

Rasende over at være slået af et menneske forlod feerne grotten, og efterlod en labyrint bag sig for at fange og låse den stakkels piper inde.

Piperen blev aldrig set igen, og ingen har sidenhen kunne huske hans ansigt. Grottens indgang er nu for længst væk, men hør mig!

Står du på netop den klippeskrænt midt om natten, kan der stadig høres en fjern melodi af en sækkepibe fra dybet under.

 

Hvilke destillerier arbejder Fable sammen med?

Mens destillatører producerer al whiskyen, er de ikke ansvarlige for hver enkel flaske på hylden. Der er en lang række andre virksomheder, der udvælger specifikke fade, som de ønsker at videredistribuerer og dermed stå til ansvar for. Dette er virksomheder som fx Fable, de såkaldte ‘Independent bottlers’.

Fable samarbejder med de absolut bedste destillerier i Skotland. Nedenfor kan du se hvilke destillerier, der er tale om.

  • Caol Ila
  • Linkwood
  • Dailuaine
  • Benrinnes
  • Mannochmore
Varenummer100022