Compagnie des indes Boulet de Canon no. 10 - Smoked Quarter cask

599,00 dkk
Varernummer: 50640647

På lager

Gal eller genial? Uanset, så fortsætter serien Boulet de Canon fra Compagnie des Indes med sin nu 10. udgivelse. Det er selvfølgelig samme tema, som altid:  rom med røg. Denne gang har rommen, som består af et blend af Panama og Nicaragua, fået en 6-måneder-lang finish på quarter casks (små fade på 125 liter) fra et berømt whiskydestilleri på Islay. Vi ved ikke hvilket, men vi har da et bud… Inden fadet er fyldt med rom, har det ovenikøbet været forbi en særlig rygeovn, som normalt bruges til pølser og skinker i Jura! Rommen er tappet ved 46% alkohol.

Farve: Mørk gylden.
Duft: Har du nogensinde fået bakskuld? Sådan dufter det næsten! Serveret på en forkullet skibsplanke inde i et bolsjekogeri, der er i gang med de rustne søm. Vild duft!
Smagsnoter: Ret blød og med fin sødme og kraftige maritime, salte og røgede noter.

Serveringsforslag: Kan nydes rent eller i cocktails.

Compagnie des Indes er en såkaldt ”uafhængig aftapper”. Firmaet er startet af franskmanden Florent Beuchet, og henter inspiration fra Det Britiske Ostindiske Kompagni, som i seksten-, sytten- og attenhundredetallet importerede sjældne og eksotiske varer fra hele verden til Europa. På samme måde finder Florent fade fra brokere og destillerier i hele romverdenen – lige fra Florida til Jamaica, Fiji og Indonesien – og tapper dem under brandet Compagnie des Indes.  Mange tappes som ”single casks”, men CDI udgiver også velkomponerede blends.

De sidste par år har resten af Europa skævet misundeligt til Danmark når Florent serverer den årlige batch af eksklusive, danske enkeltfadsaftapninger. Disse er altid tappet i fadstyrke og uden tilsat farve eller sukker – noget, som får tænderne til at løbe i vand på romnørder verden over! Men man finder dog også mere sødmefulde og easy-drinking rom i serien af transcaribiske blends; fx Latino og Caraïbes. Her er noget for enhver smag.

Varenummer50640647