Fary Lochan i røg og damp.
Inden vi kaster os ud i en beskrivelse af selve rommen, syntes jeg vi skal kigge lidt på destilleriet Fary Lochan og dets historie.
Fary Lochan blev etableret tilbage i 2009, af Jens Erik Jørgensen. Destilleriet er beliggende i Give, nær Farres skov, som i dag spiller en central rolle i destilleriets produktion.
Jens Erik ønskede at lave en whisky, som havde de røgede noter samtidig med at den skulle være fed og olieret med sin helt egen unikke smag. Hvilket jo giver god mening, hvis man i et ekspanderende whiskymarked gerne vil skille sig lidt ud.
De røgede noter er inspireret af måden hans mor lavede rygeost på. Hun brugte friske brændenælder til at skabe røg til rygeosten.
Og det er her Farres skov kommer ind i billedet. Som de fleste sikkert ved, er de danske skove storleverandør af brændenælder. Så når man ligger tæt på en skov, er det jo oplagt at benytte brændenælder herfra til at ryge sin maltbyg med.
Det giver nogle helt andre, nogen vil måske sige mere forfinede, røgnoter end når man ryger maltbyggen over tøverøg, som er normalt for de skotske destillerier.
Resultatet af Jens Eriks anstrengelser blev at han kunne fylde det første fad med røget whisky d. 31 december 2009.
Siden da er det blevet Fary Lochans signatur at benytte brændenælde røg til deres røgede whiskies. Så hvert år når det er brændenælde sæson, samles der brændenælder i de tidlige morgentimer, som efterfølgende brændes i en gammel rygeovn for at skabe den perfekte malt til whiskyproduktionen.
I dag er destilleriet drevet af Jens Eriks 3 børn og deres mor, som fortsætter traditionen med at samle brændenælder, men som også skaber nye spændende produkter såsom gin, der er infuseret med lokale krydderurter, snapse, likører og ikke mindst rom.
På billedet ses fra venstre Morten, Anne, Tine og Thomas.
Når man kører ind i indkørslen, bliver man mødt af et syn af flere forskellige bygninger, som ikke umiddelbart giver indtryk af at kunne indeholde et moderne destilleri.
Vi blev modtaget af Tine, som er en af indehaverne. Hun gav os en guidet tur rundt i de forskellige bygninger, hvor vi så både fermentering og destillationskedlen. Det stod ret hurtigt klart at de på samme måde som os selv måtte have mange manuelle processer, når det som på et tidspunkt bliver til whisky, skulle transporteres rundt til de forskellige bygninger for at blive destilleret og sidenhen lagret.
Men her havde man lavet en genial løsning. Der er simpelthen gravet underjordiske gange, hvor et rørsystem sørger for at transportere whiskyen rundt, indtil den ender i kældrene hvor den lagres på fade i et antal år.
Det er en både smart og innovativ måde at indrette sig på, som gør at ganske få personer kan stå for hele produktionen.
Men nu til rommen.
Da vi første gang besøgte Fary Lochan, smagte vi naturligvis på nogle af deres whiskies, men også på deres rom. Mit første indtryk af rommen var at den var god, men kunne blive endnu bedre, ved at få lidt længere modning i de kølige kældre under destilleriet.
Tiden gik, og selvom vi egentlig havde aftalt at skulle tales ved inden for et halvt år, blev det væsentligt mere inden en ny aftale kom i stand.
Men i november 2024, hvor jeg egentlig var travlt optaget af at passe butikken og planlægge vores forestående flytning, syntes Thomas og Morten, som er de to andre ejere af destilleriet, at vi skulle tage et kig (læs smage) på rommen.
Så jeg måtte på ny ud på destilleriet og tale om min yndlingspassion, som jo gennem mange år har været rom.
Hvad får et whiskydestilleri til pludselig at lave en rom?
Jamen svaret er ifølge Morten ret enkelt, Covid 19.
Under pandemien havde Fary Lochan på samme måde som mange andre bedre tid til at udtænke nye ideer og afprøve dem i praksis. Så derfor ville Morten prøve at destillere en rom.
Årsagen til dette var at hans far tilbage i 2016 havde købt noget molasse, som nu skulle stå sin prøve.
Inden selve fermenteringen kunne begynde, skulle molassen først fortyndes, da den havde sat sig en hel del.
Det viste sig at være noget af en opgave at gøre molassen flydende så den kunne komme over i gæringstanken
Da man ikke havde prøvet at destillere rom før, måtte der researches lidt. Det blev til flere samtaler med Anders Bilgram fra Nordisk Brænderi og Anders Skotlander, for at høre lidt om deres erfaringer inden for den ædle romproduktion.
Til en start valgte man at molassen blev fermenteret i ca 2 mdr. Der gjorde man fordi man ikke helt vidste hvornår den var færdig gæret. Inddirekte har den lange fermentering så også været med til at opbygge smagen.
Lang fermentering er jo typisk noget man kender fra Jamaica rom, som ofte gærer i 2-4 uger for at opbygge antallet af estere og dermed smagen i rommen.
I dette tilfælde har fermenteringen helt klart tilført en hel del estere.
Vi har ikke fået dem målt på et laboratorie, men til gengæld ladet adskillige romkyndige smage og give deres bud på det.
En af dem jeg selv læner mig meget op af, når man taler estere er Danielle Biondi, fra Velier. Den mand ved så sindsygt meget om estere, og er nærmest et omvandrende leksikon ud i rommens kemi. Hans bud lå på ca 1000 gr./HlAA. Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på at det er et skud fra hoften efter at have smagt rommen, så dette er ikke videnskabeligt dokumenteret.
En af de estere vi kunne identificere i duften er Butansyre, som er en Carboxylsyre, der i forbindelse med alkoholen skaber en esterforbindelse. Butansyren går også under navnet smørsyre, og har en syrlig duft henad parmesanost.
Til dette første bryg blev der brugt 175 kg. molasse og 825 liter vand. Og man benyttede en speciel romgær for at få fermenteringen igang.
Da fermenteringen var færdig blev den destilleret på deres skotske Forsythe Kobber Potstills.
Den er faktisk destilleret intet mindre end 3 gange.
Første Destillering skete PÅ den store Kobber Wash kedel, hvor den blev destilleret i 17 timer.
Herefter blev den destilleret 2 gange på deres mindre Kobber Spirit still.
Første gang i 16 timer og anden gang i 8 timer.
Alle disse anstrengelser endte ud med at give ca. 100 liter ren rom.
Den blev herefter tappet på 2 små 50 L Sherryfade for at modne til perfektion. Det skete i juni måned 2020. Og selvom vejret i denne måned var helt ekstremt godt, er der stadig tale om kontinental lagring.
Sherryfadene kommer fra den anerkendte bødker J. L. Rodriguez fra Montilla i Sydspanien. Det er PX sherryfade, som er 2. nd fill da rommen bliver tappet på i juni 2020.
Inden da havde fadene indeholdt en ikke røget whisky fra Fary Lochan i 1 år og 6 mdr.
Denne whisky var en whisky der blev præsenteret på den første online smagning man holdt på destilleriet under pandemien.
Rommen fik lov til at hygge sig på fadene indtil den blev tappet d. 12 februar 2025. hvor den var endt med at være 4 år og 8 mdr.
Vi tappede den ved fuld fadstyrke på 58,62% ABV. Og der blev 109 flasker ud af de to små fade. Angel share i den periode blev på 23,5% som jo er helt normalt i et klima som vores.
Jeg vil ikke begynde at udbrede mig om smagsnoterne i rommen, det syntes jeg skal være op til dig og dine egne smagsløg kære læser.
Men jeg vil gerne sige så meget at det er en rom der overrasker meget i både duft og smag hvad angår kompleksiteten. En fedme og olieret oplevelse, som jeg sjældent har oplevet i en kontinentalt lagret rom.
Vi er enormt stolte af vores samarbejde med Fary Lochan om denne spændende rom, og hvem ved måske der ligger flere spændende fade i kældrene under destilleriet.
Det vil fremtiden vise.
