Fadfinish eller lagring – Hvad er forskellen.
Svaret på dette kan vel lidt provokerende skrives at der er stort set ingen forskel. Det handler i sidste ende om at lagre rommen til den har fået den smag og konsistens man ønsker den skal have.
Men når det er sagt, så er der alligevel en hel del punkter hvor de to typer af lagring adskiller sig fra hinanden.
Lagring
Hvis vi starter med lagring som den traditionelt udføres i brugte bourbonfade lavet af American white oak, så er det her rommen begynder at skifte karakter.
Den rom som hældes på fad, er hvid, rå og upoleret. Den er ofte ved en ret høj alkoholstyrke på 60 -75% ABV. Fadets funktion er herefter at blødgøre alkoholen og tilføre den smag og farve fra fadet. Det er her magien sker og det er en kunst at lagre rom på fade og få dem til at udvikle sig i præcis den retning man ønsker sig. Der er flere forhold som spiller ind i en god lagring. Først og fremmest skal man huske at et fad er lavet af træ som er et levende materiale som rommen kan ånde igennem. Derfor vil både fadets struktur og klimaet omkring fadet have en indvirkning på rommen i fadet, og måden den udvikler sig på.
Normalt er de fade man benytter i romproduktionen 2.nd fill fade, da de tidligere har været brugt til Bourbon Whisky. Men man kan også se fade som har været brugt 3 – 5 gange som stadig benyttes aktivt. Disse fade benyttes ofte hvis man har en rom som man ønsker, skal have en høj alder inden den tappes. Her lader man rommen lagre en del år på et 2. nd fill fad, og herefter flyttes den til et mere brugt fad for at modnes langsommere og tage mindre smag af fadet. Hvis fadene er godt brugte afgiver de samtidig langt mindre farve til rommen. En detalje som mange producenter modvirker ved at tilsætte karamelfarve, for at sikre den mørke gyldne lød i rommen. (Men det er en helt anden snak som ikke skal bringes op her)
Hvis man virkelig ønsker en høj interaktion mellem rommen og fadet, kan man benytter Virgin Oak fade. Det betyder at de ikke tidligere har indeholdt spiritus, når rommen hældes på.
Denne type fade har vi en stor kærlighed for i Romdeluxe, og vi lagrer i øjeblikket mange forskellige rom på Jomfru fade.
Fad Finish
Fad finish er i modsætning til lagring ofte af kortere varighed. Hvor man ved traditionel lagring lagrer rommen i mange år på fadet, vil der ved fadfinish ofte kun være tale om måneder i enkelte tilfælde 1-2 år.
Når man benytter sig af Finish er det med et ønske om at tilføje noter til rommen som sender den i en speciel retning. Nogle af de mest brugte typer af fadfinish er portvinsfade og sherryfade, her benyttes der både Olorosso og PX sherry, men også andre typer fade såsom madeira og rødvinsfade benyttes til denne type lagring. Efterspørgslen efter specielt portvin og sherryfade er så stor at man ganske enkelt ikke kan skaffe brugte fade nok. Derfor er der en hel industri, hvor man præparerer nye fade med forskellige typer vin, som står på fadene i nogle måneder for at mætte fadet, inden det tømmes og sælges til brug for fad finishing. Denne metode kaldes seasoning og betragtes som en smule mindre fin, end det at lægge rommen på gamle traditionelt brugte fade.
Hvad får man så når man lagrer med finish. Jamen man får noter fra den type vin der har ligget på fadet, men man får også noget ekstra sødme fra vinen, uden at tilsætte sukker, og sidst men ikke mindst får man naturligt en mørkere farve end man ellers ville få.
I Romdeluxe benytter vi os en del af denne type lagring. Faktisk har vi en hel væg fyldt med denne type fade i butikken, hvor vi leger med forskellige ulagrede rom som ved hjælp af finish lagring ganske hurtigt bliver til nogle spændende bekendtskaber. Vi benytter os af 40 l fade, da vi med denne størrelse fade har en meget større interaktion mellem rommen og fadet. Det er vigtigt for os at vi kan se nogle rimeligt hurtige resultater på de ting vi eksperimenterer med.
Et af de lidt mere specielle eksperimenter vi har lavet med sådan et fad er vores ’Drivhusrom’ Vi ville se om man kunne genskabe en slags ’tropisk lagring’ i det danske klima. Så vi tog et 40 l ex madeira fad, og fyldte det med høj potent Jamaica rom. Efter det havde stået i stuetemperatur nogle måneder, blev det flyttet ud i Claus’ drivhus. Her stod det hele sommeren og fik tæsk af den bagende sol om dagen, mens det nød den svalende kølighed om natten. Efter 1 år på fad blev rommen tappet, og resultatet er blevet endog rigtig godt.
Der findes ingen regler for hvornår man taler om finish, og hvornår der er tale om lagring udelukkende med modning til følge. Grænsen er ganske flydende, så derfor har vi lavet vores egne regler omkring dette.
Vi siger at en rom som har ligget på en tønder mindre end 12 mdr. kun har fået finish, og den vil derfor ikke have en lagret alder på labelen. Hvorimod rom som har lagret mere end 1 år har fået lagring og dermed vil have en aldersangivelse på labelen.
Når det er sagt, er det vigtigt for os at understrege, at i sidste ende handler det altid om smag. Der er ingen aldersangivelse der kan gå forud for den gode smag, og alder er ikke samtidig garant for at rommen smager godt.
